Negle

Mange ønsker at få stærkere negle. Men mange kender også til flossede og knækkede negle. Hyppig håndvask, brug af rengøringsmidler, havearbejde, langvarig brug af neglelak og anden neglekosmetik kan gøre neglene skrøbelige. Biotin Strong har et ekstra højt indhold af biotin, der øger keratinproduktionen og gør neglene tykkere. Zink bidrager til at vedligeholde normale negle.

Negle vokser omkring 0,1 mm om dagen, og de vokser mere om sommeren end om vinteren. Neglepladen er en ca. 1 mm tyk gennemsigtig plade bestående af keratin og svovl, der giver neglen styrke. Neglepladen har tre lag, hvoraf det øverste lag er det hårdeste. Den halvmåne-lignende del af neglen (Lunula) er den synlige del af neglens rod. Negleroden producerer keratin, der hærder og bliver til neglepladen. Mellem neglepladens lag er der lipider, som giver fleksibilitet til neglen. Under neglepladen sidder neglelejet, der giver næring til neglepladen. En sund negl er lys i farven som perler.

Kvinder har større tendens til problemer med neglene, ligesom tilbøjeligheden til knækkede og flossede negle øges med alderen.

Keratin

Negle består hovedsageligt af keratin, der fungerer som byggesten. Keratin er et meget stærkt, fiberdannede protein, hvis struktur bliver styrket af svovl. Negleroden producerer keratin, der hærdes og bliver til neglepladen. Keratin produktionen aktiveres af biotin, som derved fremmer neglens vækst og styrker dens struktur.