Hår

Mange ønsker at have et smukt og glansfuldt hår, kort eller langt. Håret bliver dagligt udsat for mange påvirkninger, herunder stress, styling, aldring og sollys, der er med til at slide på og ødelægge håret. Biotin Strong har et højt indhold af biotin, der øger keratinproduktionen i hår og derved fremmer hårvæksten.
Under graviditet og amning anbefales et tilskud med biotin ikke. Men efter endt amning, kan et tilskud med biotin med fordel anvendes, til at genvinde det hår man har tabt i løbet af graviditeten og kort tid efter fødslen.

Hår vokser omkring 1 – 1,5 cm om måneden. Det enkelte hårstrå vokser i 3 – 7 år, før det falder af. Man taber ca. 50 – 100 hår om dagen.
Hårets livscyklus består af 3 faser: i den aktive vækstfase, der varer i flere år, vokser 70 – 90 % af håret. I overgangsfasen, stopper håret med at vokse, hårene løsner sig og falder af. Denne fase varer i nogle uger. De efterfølgende 2 – 3 måneder er håret i hvilefasen, hvorefter nyt hårstrå dannes og begynder at vokse.
Hårstrået, der består af keratin og døde celler, er opbygget af tre lag. Yderlaget består af 3 – 8 cellelag, der beskytter de inderste lag og gør håret smidigt og skinnende. Nedenunder findes mellemlaget, der giver styrke og farve til håret. Inderste lag af håret, også kaldet marven, har reelt ingen funktion. Jo flere lag yderlaget består af, jo blødere og mere skinnende er håret. Hårfarvning, styling, sollys og andre eksterne faktorer er med til at slide på yderlaget. Hvis lagene på hårstråene er slidte, vil mellemlaget ikke længere være beskyttet, hvilket får håret til blive mat, spalte og knække.

Hormonændringer, graviditet, stress, nogle former for medicin og hudsygdomme er blandt de almindelige årsager til hårtab.

Keratin

Hår består hovedsageligt af keratin, der fungerer som byggesten. Keratin er et meget stærkt, fiberdannede protein, hvis struktur bliver styrket af svovl. Hårrødderne producerer hele tiden keratin, som bliver til nye hårstrå, der vokser op og bliver synlige i hårbunden. Produktionen af keratin aktiveres af biotin, hvilket fremmer hårvæksten og styrker håret.